Rosa & Rødderne

Søndag 2. april 2017

Ramasjang-Rosa tager en afstikker fra Rouladegade – og fra Byttebiksen. Hun tager på eventyr til Randers med sine sovedyr. Nyt show – hvor tøjdyr af enhver art er mere end velkomne!

Ligger dit sovedyr også derhjemme på sengen og drømmer om at komme ud og danse? Sukker det efter herlige rytmer, søde sovedyrssange og andre krammedyr at ryste halen med ?

Det vil Rosa og Rødderne gerne gøre noget ved. Så tag yndlingssovedyret med, når Rosa kommer til Randers. Hun tager på tur med et nyt show – en koncert, hvor tøjdyrene er i centrum. Det er tid til at ryste rævehalerne, kaste plyskillinger højt i luften og bage isbomber til isbjørne, elefanter, egern, enhjørninger, slanger, sæler, pandaer, kyllinger, kaniner, tigre, løver og alle deres ejere J

Rosa synger nye og gamle sange fra Rouladegade, Byttebiksen og selvfølgelig Sovedyr på Eventyr!


Med sig på scenen har Rosa:

Sille Grønberg, guitar + kor

Palle Windfeldt, guitar + kor

Laust Færch, bas + kor

Jens Daugaard, trommer + kor


Varighed: ca. 45 minutter