Peter A.G. – Det Scene Show Classic

Fredag 21. april 2017

Soloshow med Peter A.G. - på slap line med musik, sang og gode historier.

Efter mere end 50 år som frontfigur i Gnags og to succesfulde sommer-turnéer med Gnags i 2015 + 2016, hvor de fejrede deres 50-års jubilæum, kan man godt trænge til at være lidt alene, lyder det fra Peter A.G.

Derfor tager han i foråret 2017 på soloturné med “Det Scene Show Classic”. Showet er en opfølgning på de forrige successhows “Det Scene Show l” samt “Det Scene Show ll”. I showet oplever man Peter A.G. på slap line med en blanding af musik, både solosange og Gnags-klassikere, gode historier og ikke mindst en energifyldt Peter A.G.

Oplev i øvrigt i øjeblikket Peter A.G. i dette efterårs sæson af Toppen af Poppen. Han er i topform 🙂