Nøddebo Præstegaard

Lørdag 25. november 2017

En ny og kærlig version af klassikeren, som har været en evigt skøn tilbagevendende del af dansk juletradition siden 1888

Odense Teater og Folketeatret er gået sammen og har lavet en turnéudgave af Folketeatrets meget roste jubilæumsudgave fra 2013. Det er som altid juleeventyr med nissetrylleri, her instrueret af Kasper Wilton, efter manuskript af Scharling, Reumert og Harris og med Jens Krøyer som kapelmester.

Historien kort: Frække Nicolaj lokker sine lærde brødre væk fra bøgerne og med på tur til Nøddebo for at besøge Pastor Blicher og hans døtre. Nicolaj forelsker sig ikke bare i den ene, men begge og får lavet en hel del rav i tingenes gang i præstegården. Det bliver både magisk og vidunderligt – ikke mindst når alle nisserne myldrer frem fra klokketårnet og sætter ekstra gang i juleløjerne.