Jorden rundt med klaverduo

Søndag 3. september 2017

To internationalt kendte solister, violinist Niklas Walentin og pianist Alexander McKenzie, præsenterer en perlerække af korte stykker, hvor de musikalsk kommer hele jorden rundt. Det drejer sig bl.a. om kendte toner af Brahms, Tjajkovskij, Gershwin og Kreisler samt Jacob Gades uopslidelige “Tango Jalousie”. De to musikere begyndte begge deres karriere i en ung alder, og de har hver især vundet mange konkurrencer og priser. McKenzie stammer fra Australien og flyttede til Danmark i 2007 for at studere på musikkonservatoriet i København. Her er Niklas Walentin også uddannet, og desuden har han studeret i Schweiz. Niklas Walentin er en populær solist med de danske orkestre og har for nylig spillet Gades violinkoncert med Aarhus Symfoniorkester. Efter BRAGE-koncerten skal han på turné til Japan.