Indenfor Murene

Fredag 9. februar 2018

Waage Sandøe som Gamle Levin

”Indenfor Murene” er en dansk teaterklassiker, skrevet af Henri Nathansen i 1912. Stykket handler om opgør – mellem generationer og mellem religioner, og er aktuelt den dag i dag.

”Vi gamle vil ét, men de unge vil noget andet”, som den jødiske mor Fru Levin siger forsonende. Hr. Levin vil ikke se forandringerne i øjnene. Han holder fast i traditioner  og sine faste opfattelser af, hvad der er rigtigt. Også på sine børns vegne. Han udfordres, da hans elskede datter Esther forlover sig med en kristen, som ovenikøbet er søn af Levins dødsfjende. Livet ”Indenfor Murene” står for fald, tolerancen må vinde over forstokkethed – for størst af alt er kærligheden. Stykket viser en vej gennem konflikter med humor, optimisme og tro på menneskets evne til at forandre sig.

Waage Sandø spiller rollen som Hr. Levin. En rolle, som i en opsætning fra Det Kongelige Teater i 2004 indbragte Jørgen Reenberg en Reumert. Pia Jondal, Waage Sandøs hustru, spiller rollen som netop hans hustru i stykket, og Maria Sandø Jondal spiller deres datter Esther. Og det er hun også i virkeligheden, så vi har her tre skuespillere, som kender hinanden ualmindeligt godt. Den 33-årige Marie Sandø Jondal er ligesom sine forældre uddannet skuespiller og har bl.a. medvirket i filmen ”Lærkevej – til døden os skiller” og tv-serien ”Bedrag”.

Der er i alt 11 medvirkende, og Søren Iversen instruerer.