Foredrag v/Jan Poulsen – Eik Skalø

Onsdag 31. maj 2017

Hvem var den virkelige Eik Skaløe? Steppeulvenes finurlige ordsmed bliver vakt til live af musikekspert, musikelsker og forfatter Jan Poulsen.

Alle kan synge med på ”Itsi-bitsi, tag med mig til Nepal”, men kun de færreste kender historien om manden bag, Eik Skaløesom. Med sine fantasifulde tekster støbte han fundamentet til den dansksprogede rock, hvor Steppeulvenes lp Hip udkom den 1. juni 1967 – et album, som i dag nyder evergreen-status. Pladen blev for nylig genudsendt under stor opmærksomhed i medier og på hitlisten, og en spillefilm om Steppeulvene kunne ses i biograferne.

Eik Skaløe er den største myte i dansk musik. Han døde under usædvanlige omstændigheder i Indien i 1968, blot 25 år gammel, men hvem var han? Hvor kom han fra? Hvorfor skrev han, som han gjorde? Og hvad lavede han, når han ikke var steppeulv?

Forfatteren Jan Poulsen har sat sig for at finde svar på de mange spørgsmål og folder den fantastiske fortælling ud i bogen Eik Skaløe. Spejder og steppeulv på baggrund af interviews med godt 100 personer, som var tæt på Eik Skaløe: forældre, familie og venner i ind- og udland, skole- og spejderkammerater, bekendte i det kriminelle stofmiljø, i kulturlivet og på 1960’ernes musikscene. Og ikke mindst folk, der – lige som Eik Skaløe – var blandt de første, der rejste mod øst og var med til at brolægge the hippie trail.

Jan Poulsen holder dette foredrag på aftenen op til selve 50-årsdagen for udgivelsen af Hip. Jan Poulsen har også skrevet bøger om bl.a. Sort Sol, dansk punk, Dizzy Mizz Lizzy og senest om David Bowie.