Familiejulekoncert 2017

Tirsdag 19. december 2017

Omkring 1.000 børn fra Randers skolernes 4. klasser står på scenen fordelt på to koncerter, når Randers Kammerorkester spiller decembers traditionsrige Familiejulekoncerter.

Igennem mere end 25 år har Randers Kammerorkester samlet kommunens 4. klasser i december, og det er ikke for alvor jul, før der har været Familiejulekoncert med en stor buket af julens bedste sange og melodier.

Julestemningen breder sig i alle hjørner af Værkets Store Sal, når operasangeren Hans Dueholm optræder som konferencier, og David Riddell står på dirigentpodiet.