Danish Music Awards – Blues

Lørdag 12. august 2017

DMA Blues er landet i Randers og vil blive afholdt i Turbinen.

ROSA, Turbinen og Randers Ugen præsenterer Danish Music Awards –  Blues 2017 lørdag d. 12. august i Turbinen. Arrangementet præsenterer nogle af bluesens mest fremsynede fortolkere, der holder traditionen i den ene hånd og nyskabelsen i den anden. Under ledelse af kapelmester Gustaf Ljunggren præsenterer vi aftenen igennem musikalske indslag af høj international klasse og uddeler to priser. Første offentliggjorte navn er Kira Skov.